💥 beskyttelsesbeklædning til svejsning og relaterede processer 💥 (ISO 11611:2015); Tysk version EN ISO 11611:2015
Beskyttende beklædning er obligatorisk til svejsning og enhver relateret proces. EN ISO 11611:2015 opsummerer de væsentlige beskyttelseskrav og har erstattet den gamle EN 470-1 standard. Svejsning af tøj har 2 performance-klasser. Beskyttelsesklasse 1 og beskyttelsesklasse 2. Beskyttelsesklasse 2 svarer til det højere ydelsesniveau.
1. Sikkerhedsprofessionelt tip til svejsning af beskyttelsestøj 💥
Beskyttelsen af luftvejene, fødderne, hænderne, ansigtet og øjnene tages ikke i betragtning i denne direktiv. Dog er det ikke tilstrækkeligt at svejse tøj alene til at beskytte medarbejderen.
Hvad beskytter svejsetøj imod? 💥
- Termisk stråling (ISO 6942)
- Mindste, flydende metalsprøjt (ISO 9150)
- Kortvarig kontakt med brand (ISO 15025)
- Elektrisk stød (begrænset) (ISO 1149-2)
2. Professionelt tip til beskyttelse til svejsning af tøj 💥
Beskyttende svejsetøj er velegnet til kortvarig kontakt med små flammer, men beskytter ikke mod flammer eller stor varme. Flammehæmmende betyder, at svejsetøjet ikke brænder af over et stort område.
Det er heller ikke elektrisk isolerende beskyttelsesbeklædning, det reducerer risikoen for elektrisk stød, som opstår under en kort spændingskontakt, op til 100 volt under normale svejseforhold.
Hvorfor findes der to beskyttelsesklasser? 💥
Svejseprocessen og arbejdsmiljøet bestemmer sundhedsforsikringsfonden i risikovurderingen.
Fare på grund af typen af svejseproces
- Beskyttelsesklasse 1
f.eks. gasfusionsvejsning, TIG-svejsning, MIG-svejsning (med lav strøm), mikroplasmasvejsning, lodning, punktsvejsning, MIG-svejsning (med lav strøm), MMA-svejsning (med en rutilbelagt elektrode). - Beskyttelsesklasse 2
f.eks. MMA-svejsning (med alkalisk eller cellulosebelagt elektrode), MAG-svejsning (med CO2 eller blandede gasser), MIG-svejsning (med højspændingsstrøm), selvbeskyttende kerne-lysbuesvejsning, plasmaskæring, udskæring, iltskæring, termisk sprøjtesvejsning.
Eksponering for arbejdsmiljøer
- Beskyttelsesklasse 1
f.eks. iltskæremaskiner, plasmaskæremaskiner, modstandssvejsemaskiner, maskiner til termisk sprøjtesvejsning, bordsvejsning. - Beskyttelsesklasse 2
f.eks. trange rum, overhængssvejsning eller skæring, arbejde i tvungne stillinger.
Hvorfor kombinerer DIN EN ISO 11611:2015-1 så mange standarder? 💥
Kun samspillet mellem materialet, samlingerne, sytråden, håndværket og designet giver beskyttelse mod flydende metalsprøjt, kortvarig kontakt med ild og strålevarme. Beskyttelsestøjet består af en bred vifte af materialer, som alle skal standardiseres og testes derefter.
Hvilke standarder opsummeres under DIN EN ISO 11611:2015-1?
De generelle krav, som ikke specifikt er dækket af ISO 11611:2015, skal være i overensstemmelse med ISO 13688. (link til ISO 13688).
Følgende ydelsesparametre anvendes til klassificering 💥
Varmeoverførsel eller strålingsvarme (DIN EN ISO 6942)
- Klasse 1: Temperaturen stiger med 24 °C efter 7 sekunder RHTI > 7 sekunder
- Klasse 2: Temperaturen stiger med 24 °C efter 16 sekunder RHTI > 16 sekunder
RHTI (strålingsvarmeoverførselsindeks). Er den målte tid, hvor en temperaturstigning på 24 °C opnås ved strålevarme på bagsiden af materialet og dermed også på huden.
Eksponering for metalsprøjt (ISO 9150)
- Klasse 1: Temperaturen stiger med 40 °C efter 15 fald
- Klasse 2: Temperaturen stiger med 40 °C efter 25 fald
Begrænset flammespredning (DIN EN ISO 15025)
- Kodebogstav A1 – 10 sek. overfladeflamme (påkrævet)
- Kodebogstav A2 – 10 sek. kantflamme (valgfrit)
Flammebehandling af materiale og søm
- A1 – Overfladeflamme
- A2 – Kantflammebelægning
- ingen yderligere afbrænding
- Ingen huldannelse
- Ingen dryppen
- Efterbrændingstid < 2 s
- Efterglødningstid < 2 s Elektrischer Widerstand – Durchgangswiderstand (DIN EN 1149-2) > 105 Ω (ved 85% repræsentativ
- fugtighed)
Påkrævede fysiske egenskaber 💥
Tåreudbredelsesmodstand både på længere og tværs (ISO 13937-2)
- Klasse 1: mindst 15 N
- Klasse 2: mindst 20 N
Trækstyrke-tekstil på langs og tværs (ISO 13934-1)
> 400 N
Sømstyrke (ISO 13935-2)
> 225 N
Hvad betyder "godt" eller foreskrevet design i denne sammenhæng? 💥
Designet sikrer, at svejsebukserne og jakken sidder som et "godt jakkesæt".
For at bevare det sådan, skal tøjet være dimensionsstabilt. Løb ind er kun tilladt i en lille grad.
Dimensionsændring i stof 💥
Dimensionsændring i tekstilstoffer efter forbehandling < 3%
Dimensionsændring i strikkede materialer efter forbehandling < 5% )
Huden er helt dækket, selv når man ligger ned eller når bæreren bevæger sig. En murers udskæring er passé til svejsning, det torturerer ikke kun nethinden hos dine kolleger, en flydende metalsprøjt brænder sig straks på plads, uanset hvor hurtigt du hopper rundt eller prøver at få gnisten ud af bukserne. Af denne grund må svejsetøj ikke danne bevægelsesfolder, hvor glødende metalsprøjt kan sætte sig.
3. Professionelt tip til beskyttelse til svejsning af beskyttelsesbeklædning 💥
Vigtig! Vær opmærksom på flammehæmmende undertøj. Syntetisk undertøj brænder som optænder. Plastik smelter og brænder ind i huden. Et andet designplus for sund hud er det flammehæmmende materiale og de rivefaste sømme. De skjulte lommer og en krave, der beskytter halsen. Trækstyrken i særligt belastede områder som albuer eller knæ samt sømstyrken er også vigtig. Hver forudindstilling beskytter huden mod flydende metalsprøjt eller forbrændinger.
Designkrav til svejsning af beskyttelsesbeklædning 💥
- Afstanden mellem knaphuller/trykknapper er maksimalt 150 mm
- Lynlåse lukker alle åbninger helt og er skjulte
- Alle lukninger er skjult
- Lukninger er uden rynker
- Bredden på manchetten er på undersiden
- Håndjernene er uden opblæsning
- Halsåbningen (kraven) skal være helt lukket
- Bukser og overalls er uden opblæste bukser. Sidespalter kan lukkes og skjules
- Alle lommer er dækket til
- Taskeklapper er 2 cm bredere end tasker, så taskeklappen ikke kan være i tasken
- Adgangsvinklen for bukselommer er maksimalt 10 grader
- Lommeåbningen på overalls er lige
- Linjallommen bag bensømmen har en åbningsbredde på maksimalt 75 mm
- Jakken skal overlappe bukserne så meget, at en person med udstrakte arme kan bøje sig fremad, indtil fingerspidserne rører gulvet uden at skabe et hul
- Bro mellem ydersiden og indersiden af tøjet, f.eks. med metalbeslag, der leder varme eller elektricitet, er forbudt!
Specialtilfælde af slibning – cut-off slibning – bøjning 💥
Selvom aktiviteter med slibningsrisiko falder ind under EN ISO 11611, specificerer den ikke, hvilken beskyttelse svejsningsbeklædning giver under slibning. Fordi der ikke findes nogen standard for cut-off slibning eller bøjning. Uden en standard findes der ingen tilsvarende testprocedure.
Svejsning af tøj er ikke rigtig egnet til slibning, da kravene til afskæringsslibning er specielle. Slibning er ikke en svejseproces. Under slibning rammer metal, som nogle gange gløder, stof med høj hastighed igen og igen. Det er som at skyde en kanon mod bymuren. På et tidspunkt giver væggen efter og får huller. Intensive slibningshandlinger slider tøjet meget hurtigere og gør det ubrugeligt til svejsning.
